Episodes
Thursday Apr 04, 2019
LIV HELM - INSTRUKTØREN HAR ORDET
Thursday Apr 04, 2019
Thursday Apr 04, 2019
Velkommen til Instruktøren har ordet. En samtalepodcast fra ISCENE, hvor du kan komme helt tæt på en aktuel instruktørs arbejde, kunstneriske inspiration og sceniske virke.
I denne 6. podcast kan du møde Liv Helm. Liv er aktuel med forestillingen Frit Flet på Sort/Hvid og Mungo Park Kolding. Hun er 34 år og uddannet sceneinstruktør i 2015.
Hun har instrueret forestillinger på alle de større teatret rundt omkring i Danmark og modtog i 2016 Teaterkatten og en Reumert Talentpris.
Vært er Alex Hein...
Thursday Feb 14, 2019
Kasper Holten - Instruktøren har ordet
Thursday Feb 14, 2019
Thursday Feb 14, 2019
I denne udgave af ISCENEs podcast Instruktøren har ordet fortæller instruktør og teaterchef for Det Kongelige Teater, Kasper Holten, om sit syn på scenekunst, opera og arbejdet med forestillingen Amadeus.
Tuesday Nov 20, 2018
NICOLEI FABER - INSTRUKTØREN HAR ORDET
Tuesday Nov 20, 2018
Tuesday Nov 20, 2018
Det er instruktør Nicolei Faber, der denne gang er gæst i ISCENEs podcast Instruktøren har ordet, hvor vært Alex Hein fører samtalen og bl.a. spørger indtil den undersøgelse, som Faber iværksatte for at få fakta på bordet i forbindelse med udsagnet om at ”dansk teater bare er en kopimaskine, der genskaber film, bøger og tv til scenen”. Lyt med og hør, hvad undersøgelsen viste og få indblik i arbejdet bag om forestillingerne.
Thursday Oct 04, 2018
INSTRUKTØREN HAR ORDET - CHRISTIAN LOLLIKE
Thursday Oct 04, 2018
Thursday Oct 04, 2018
Velkommen til instruktøren har ordet. En samtalepodcast fra ISCENE, hvor du kan komme helt tæt på en aktuel instruktørs arbejde, kunstnerisk inspiration og sceniske virke.
I denne tredje podcast kan du møde Christian Lollike. Lollike er dramatiker, sceneinstruktør og kunstnerisk leder for teater Sort/Hvid i København. Han er aktuel med forestillingen Aladdin på Det Kongelige Teater i Skuespilhuset.
Hør om Lollikes baggrund, hans holdninger og meninger om den politiske kunst. Hvad der optager ham og hvorfor han laver politisk samtidskunst i sine værker og hvorfor det er vigtigt at komme i tvivl i teateret.
Vært er Alex Hein, en af ISCENEs unge stemmer, der gennem samtaler med landets største instruktører vil undersøge, hvem de er som kunstnere, og hvad der driver dem i deres arbejde.
CV CHRISTIAN LOLLIKE.
Uddannet dramatiker i 2001, senere instruktør på Aarhus Teater, og kunstnerisk leder af Café Teatret, som efter det brændte ned skiftede navn til Sort/Hvid.
Debuterede som dramatiker med forestillingen “Gensyn i Braunau” i 2001 og som instruktør med forestillingen “Underværket” i 2005, som han selv havde skrevet.
Han har nu en portfolio at over 30 værker af både installationskunst, performances, scenekunst og forestillinger.
I 2018 udgav Birgitte Dam bogen “Scenekunst på kanten” om Christian Lollikes politiske teater.
Du kan opleve eller genopleve hans prisvindende værker “Living Dead” og “Erasmus Montanus” senere på sæsonen.
Christian er 45 år og bor til dagligt i København.
Wednesday Jun 13, 2018
INSTRUKTØREN HAR ORDET - KATRINE WIEDEMANN
Wednesday Jun 13, 2018
Wednesday Jun 13, 2018
Velkommen til Instruktøren har ordet. En samtalepodcast fra ISCENE, hvor du kan komme helt tæt på en aktuel instruktørs arbejde, kunstnerisk inspiration og sceniske virke.
I denne anden podcast kan du møde Katrine Wiedemann, der er autodidakt sceneinstruktør, filminstruktør og forfatter og med forestillingen Et Vintereventyr på Republique har iscenesat mere end 65 forestillinger i Danmark, Sverige og Tyskland.
Katrine Wiedemann fortæller om sin baggrund, sine tanker om iscenesættelsen af Et Vintereventyr, synet på kønspolitisk teater, hvordan hun arbejder med skuespillerne og hvorfor det er vigtigt for hende at være en god instruktør.
Vært er Alex Hein, en af ISCENEs unge stemmer, der gennem samtaler med landets største instruktører undersøger, hvem de er som kunstnere, og hvad der driver dem i deres arbejde.
Monday May 14, 2018
INSTRUKTØREN HAR ORDET - THOMAS BENDIXEN
Monday May 14, 2018
Monday May 14, 2018
Velkommen til Instruktøren har ordet. En samtalepodcast fra ISCENE, hvor du kan komme helt tæt på en aktuel instruktørs arbejde, kunstnerisk inspiration og sceniske virke.
I denne første podcast kan du møde Thomas Bendixen. Thomas er fast husinstruktør på Det Kongelige Teater og aktuel med forestillingen Møller og Larsen. Thomas er 51 år og uddannet skuespiller, men skiftede kort tid efter uddannelsen spor og blev instruktør. Thomas har siden iscenesat mere end 50 forestillinger på teatre i hele landet.
Vært er Alex Hein, en af ISCENEs unge stemmer, der gennem samtaler med landets største instruktører vil undersøge, hvem de er som kunstnere og hvad der driver dem i deres arbejde.